Hvorfor vælge en tryllekunstner?

vælge en tryllekunstner

Der er altid et væld af forskellige muligheder, når man har besluttet sig for at leje professionel underholdning til sit næste event. I denne post vil vi slå et stort slag for at man bør vælge en tryllekunstner (surprise!;)) til at stå for underholdningen. For der er nemlig et væld af grunde til, at netop en tryllekunstner kan give jeres fest et strøg af magi, som vil sørge for at den bliver husket i lang tid frem af jeres gæster.

1. Alle kan nyde et trylleshow

Dette er vel nok den vigtigste grund af alle til, hvorfor man bør vælge en tryllekunstner: en tryllekunstner kan med sit trylleshow nydes af alle gæsterne! Lad mig uddybe. Hvis man fx vælger at leje en komiker til sit event, er det sjældent at samtlige gæster finder denne type humor sjov, og i værste fald kan komikerens jokes virke direkte anstødende for nogle af tilskuerne. Der er ingen grund til at løbe den risiko, og hvis man derimod vælger en tryllekunstner kan samtlige gæster læne sig tilbage i sin stol og lade sig underholde af det ene utrolige trick efter hinanden. Vi har ganske vist mange tryllekunstnere, som blander elementer fra komikkens verden ind i trylleshowet, men det er ofte de magiske elementer, der er i førersædet. Tryllekunstneren formår også at bryde både sprogbarriere og kulturforskelle, da trylleriet er visuelt stimulerende, og uanset hvor i verden man kommer fra, forstår man det mystiske og det umulige når fx bolde bytter plads, pengesedler forsvinder og dukker op i frugter, kort smelter ind til det valgte kort, og ting svæver rundt i luften. Dette betyder også at trylleriet kan nydes af alle aldre, og uanset om man har gamle og unge gæster med til sit event, så kan tryllekunstneren lave magi, som rammer alle målgrupper. Hvad end man holder en voksenfest for fødselaren, hvor der kun er gæster fra 30 år og op eller hvis man holder en fødselsdag for svigermor på 75 år fyldt med børn såvel som ældre, så kan den rette tryllekunstner, gøre at alle bliver underholdt så de glemmer tid og sted omkring dem!

Det er ganske vist forskelligt, hvilken tryllekunstner, som vil passe ind til forskellige events. Derfor er du altid velkommen til at sende os en uforpligtende forspørgsel, så vi kan hjælpe med at finde den helt rette tryllekunstner, som bedst kan drysse magisk stemning ud over jeres næste fest.

2. Passer godt ind på alle tidspunkter

En tryllekunstners show passer godt ind på alle tidspunkter af ens event. Selvfølgelig er der nogen gange nogle forbehold, der skal tages, hvis eksempelvis der er et cateringfirma, der skal koordineres tidspunkter med, men generelt så er det underordnet om man vælger at lægge trylleshowet i starten af sit event, så det fungerer som en icebreaker (læs mere herom i punkt 4), om man lægger showet imellem forretten og hovedretten, eller om man måske først vælger at lægge showet efter desserten. Hvis man vælger at lægge showet i starten, vil det med sikkerhed være med til at sætte stemningen for resten af festen, og her får alle gæster omgående en masse at snakke om. Men hvis man derimod vælger at lægge showet efter hovedretten fx, kan det også være en god ide, da der ofte her kan forekomme små pauser uden andre indslag, og som arrangør vil man for alt i verden undgå, at folk kommer til at kede sig til sin fest! Ligeledes kan det passe godt efter desserten, da der gerne må komme et indslag, som virkelig kan tage pusten fra gæsterne. Et trylleshow senere på aftenen er ofte det, som vil blive husket tilbage på med glæde, når man mindes festen!

3. Skræddersyes til jeres event

Det siger sig selv, at en fødselsdag hvor fødselaren kommer i centrum eller en konfirmation hvor konfirmanden bliver omdrejningspunktet efterlader et endnu større indtryk på festens hovedperson. Vores tryllekunstnere har alle flere års erfaring med at optræde til alle slags events og de skræddersyr altid deres shows, så de passer bedst ind i rammerne for et givent event. Hvis der derfor er eet par sjove, skøre, søde og måske pinlige informationer, som skal flettes ind i showet klares dette snildt. Det er altid en fantastisk oplevelse, når man kan mærke at man bliver festens omdrejningspunkt, og det er derfor altid en gave, der er værd at overveje, hvis man vil sikre at festen bliver husket med et stort smil på læben!

4. Fungerer godt som icebreaker

Hvis man vælger at lægge showet i starten af festen, så har det flere fordele. For det første, så vil det være med til at sætte atmosfæren for resten af festen, og ligeledes vil det fungere som den perfekte ice breaker. Hvis man afholder et event, hvor gæsterne muligvis ikke har mødt hinanden før, så er det vigtigt at man hurtigt giver folk et naturligt samtale emne at snakke om, så man kan springe over den akavede stemning, som hurtigt kan opstå, hvis man overlader gæsterne til sig selv. Med et trylleshow får gæsterne med et trylleslag en masse at emner at drøfte. “Hvordan i alverden gjorde han lige det?” vil uden tvivl blive hørt et utal af gange efter trylleshowet er overstået, og det ligger da også dybt i vores natur at blive dybt forundret, når en tryllekunstner begynder at få os til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad der kan lade sig gøre og ikke kan lade sig gøre.

 

Tak fordi du læste med. Vi håber dette kunne give dig et billede af, hvordan en tryllekunstner kan hjælpe jer med at gøre festen til et hit for alle gæsterne. Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at benytte dig af kontaktformularen her. Vi har desuden struktureret siden simpelt og overskueligt således at du hurtigt kan få overblik over muligheden til et bestemt event. Fx kan du læse mere om tryllekunstner til konfirmation, eller en tryllekunstner til julefrokosten her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *