• David Tholander
  • Tryllekunstner
  • Video

David Tholander

Kvalitetsmagi på internationalt niveau

David Tholander er fuldtids- og blodstryllekunstner med over 20 års erfaring inden for feltet. Han har optrådt ved en lang række forskellige events og scenarier – fra trylleri i en 75 km/t rutsjebane til live shows for publikumsstørrelser på op til 1600 tilskuere. Hans optræden har fokus på at fange energien og stemningen i lokalet og levere underholdning med stil, charme og naturlig lethed – med en underspillet intelligent humor.

David optræder både i ind-og udland. Udover at underholde ved diverse arrangementer er han engageret i en række scenekunstprojekter som skaber, performer og konsulent. Han er medlem af det internationale teaterkompagni The Krumple, uddannet fra den anerkendte teater- og klovneskole École Internationale du Théâtre Jacques Lecoq i Paris, University of Dance and Circus i Stockholm, og har en bachelorgrad i kommunikation fra Aalborg Universitet.

SCENE ELLER CLOSE-UP

Inviter David til at give alle en forbløffende oplevelse samtidig eller til at mingle rundt med close-up tryl for små grupper ad gangen.

Med publikum i centrum vil David ryste selskabet sammen, bringe energien op i arrangementet og give firmaets medarbejdere, samarbejdspartnere, konfirmanden, fødselaren, jubilaren og deres gæster en eksklusiv oplevelse ud over det sædvanlige. Mens David elsker at involvere og spille med publikum, så sætter en ære i aldrig at udstille eller gøre grin med nogen – og hvis der skal grines af nogen, så er det tryllekunstneren selv.

Det er muligt at kombinere stand-up show med close-up. 

David optræder bade på dansk, engelsk og fransk.

________________________________

Ikke bare tryl…

FOREDRAG OM HJERNEN

TRYLLEKUNSTNEREN AFSLØRER ALDRIG SINE HEMMELIGHEDER…

PSYKOLOGEN AFSLØRER MENNESKEHJERNENS HEMMELIGHEDER.

Trylologi er en hybrid mellem tryl og foredrag, hvor psykolog Frederikke Larcheveaut Tholander og tryllekunstner David Tholander bruger tryl til at gøre publikum klogere på, hvordan menneskers perception og kognition fungerer, samt hvordan dette påvirker menneskelig adfærd.

Trylologi er et foredrag baseret på forskning, optiske illusioner og live trylleri. Tryllekunstnerens hemmeligheder afsløres ikke, men sammen med publikum udforsker vi, nogle af hjernens skjulte assistenter og usynlige snore, som tryllekunstneren benytter til at forbavse, overraske og underholde. Dette danner rammen om et foredrag for personer, der normalt irriteres over trylleriets uigennemskuelighed, såvel som dem der nyder at opholde sig i illusionen. 

Kontakt

Send os en uforpligtende forspørgsel og hør om artisten er ledig. Vi hjælper altid med at skabe de bedste rammer for jeres fest!

Vi anbefaler også

Peter Andreas

Anders Lilleøre

SImon Olesen